Det store overspring

Jeg er ret stolt af mig selv.

I går fik jeg nemlig bremset op og stoppet lige nøjagtigt i tide til ikke at spilde dagen væk på overspringshalløjsa.

Istedet for at shoppe, tog jeg bussen sporenstregs hjem fra Diamanten, hvor jeg havde været blot for at konstater, at de bøger jeg havde bestilt i denne ombæring (til at supplere det bjerg jeg allerede HAR slæbt hjem) ikke var dem jeg ville have alligevel.

Her starter mekanismen med at springe over - for hvis jeg havde spildt turen til Diamanten, skulle jeg jo ligesom trøstes ikk? Altså en latte på en lækker cafe ville ligesom være et ganske fint plaster på såret - og så et glas hvidvin til dessert ikk ?

Sad i bussen da jeg stoppede op. Nul om jeg ville ende som hende der drak sin SU op i trøste latter. Hjem var vejen, hjem og læse!!!!

Fik jeg nævnt, at jeg er pisse stolt af mig selv??

Hvad gør man...

... når man er blevet portrætteret i et magasin og bare ikke syntes det er skrevet i nærheden af at være godt nok?

Når artiklen, der fylder 4 A4 sider, ikke på noget tidspunkt nærmer sig en pointe, mangler flow og flere steder bærer præg af at være taget ud af en sammenhæng?

Ja selv billederne er elendige.

Man dukker sig vel bare og glæder sig over at bladet ikke udkommer i et vanvittigt stort oplag.

Man sagde jo ja i sin tid - jeg siger aldrig mere ja til sådan noget! Skal der nogensinde skrives om mig igen, skal jeg nok selv sørge for det. :)

Så går det løs

I gåt var jeg til første time i faget BA-analyseseminar der så skal strække sig over de næste 7 uger og er etableret som en støtte til os der skriver BA i antropologi lige nu.

Det er sejt syntes jeg, at vi har et institut der rent faktisk gider bruge energi og lærertimer på, at guide os gennem den formelle proces, etablere feedback grupper i mellem os og selv tilbyder vejledning undervejs. Som jeg kunne forstå på underviser i går, er det ikke noget man skal tage for givet på KU.

Det var også skægt at se dem alle sammen igen. Vi har jo haft et år, hvor vi har været spredt for alle vinde. I praktik, på tilvalg andre steder, på andre institutter osv.

Men nu går det altså løs med den afsluttende opgave på denne del af uddannelsen og jeg glæder mig faktisk rigtigt meget til at skrive og udfolde mig, indenfor et helt selvvalgt emne.

Jeg skal skrive om indvandrerdrenge i det institutionelle miljø her i DK.
Jeg har nemlig undret mig over, hvor hurtigt de får prædikatet "problematiske" - allerede i børnehaven skiller de sig ud for det pædagogiske blik.

Men skiller de sig i virkeligheden ud fordi de er af anden etnisk baggrund, eller er der andre faktorer der spiller ind og gør, at de ses sådan? Ja, det er jo, hvad opgaven skal give sit bud på.

Jeg svømmer i litteratur. Alt for meget faktisk. Så resten af denne uge kommer til at gå med at afgrænse mændgen ift. hvad jeg kan/vil bruge. Det er også spændende - ligesom det bliver en udfordring, at få gjort materialet til mit eget hen ad vejen.

Om lidt er jeg bachelor i antropologi - så venter en måned i Grækenland efterfølgende inden det går løs med kandidat delen.

Noget om rollespil

Foreleden dag læste jeg i en blog en kvinde beskrive, hvorledes hende og gemalen levede på en måde hvor rollerne var definerede og arbejdsopgaverne i hjemmet fulgte kønnet - altså hun lavede kvinde ting og han lavede mande ting.

Det fik mig til at tænke - for hvordan definerer vi egentligt hhv. kvindens opgaver og mandens og kan man i virkeligheden stille det så skarpt op?

Vi kender allesammen denne opdeling : Kvinden sørger for mad, tøjvask, rengøring, hente og bringe unger, sørge for dem og hvad vi ellers har i denne boldgade.

Så kan manden skovle sne, vaske bil, slå græs, klippe hæk og skære søndags stegen ud.

Det passede muligvis bedre, dengang kvinderne gik hjemme og havde mere tid. Men sådan er det jo langt fra i dag, hvor størstdelen af de danske husholdninger består af to, der arbejder nogenlunde lige meget udenfor hjemmet.

Hvem siger i øvrigt, at det at vaske op skulle være særskilt feminint? Det er børste, vand og sæbe, samt noget snavs - Det minder da ret meget om at vaske bil, gør det ikke ??

Og lave mad? Jeg har svært ved at se hvorfor det skulle være en kvinde ting. Jeg kender da pænt mange mænd, der også syntes det er sjovt og nødigt vil kategoriseres som værende halvt kvinder af den grund.

Og slå græs - Den ene gang hver 14. dag i sommerhalvåret kan vi vel skiftes til det? Jeg kan også godt lide at slå græs og klippe hæk og i det hele taget være udenfor og jeg kan ikke for min død se, hvori det særligt maskuline ved den slags opgaver består.

Er det syn, som kvinden jeg læste om, ikke mere et syn der mere findes på museum, som et levn fra en tid, hvor det var sådan man så tingene og hvor alle der vovede at stikke ud fra opfattelsen lynhurtigt blev karakteriseret som afvigere og underlige i hovedet.

Vi er da kommet længere siden da, er vi ikke ? Sådan at vi idag holder opgaverne kønsløse og mere aftaler i forhold til hvad der passer med den tid der er til rådighed for den enkelte og hvad parterne hver især kan lide at lave - De opgaver ingen så rigtigt gider beskæftige sig med, deler man da mellem sig - Gør man ikke ???