Hvis der er noget...

... jeg savner ved København, så må det være det Fynske tempo.
og så, at her er jeg en del mere kreativ, end jeg er derhjemme.

Nu har Odenseanerne også Kulturmaskinen. Dette lille mirakel, i midten af byen, hvor menigmand kan udfolde sig indenfor en lang række kreative områder og det til en overkommelig penge.

Stedet er overordentligt lækkert. Nyt, moderne og med alle tænkelige faciliteter - alle dem, det ville koste en bondegård at erhverve sig, skulle man have ønsket om at etablere sit eget krea værksted hjemme.

Jeg får syet og farvet, så det er en lyst i disse dage. Når så dagens dont er ovre, mødes jeg med vennerne på stamcafeen til en øl i aftenskumringen og veninden jeg logerer hos, bor lige om hjørnet i mit gamle hood.

Hvis fynboerne kan, hvorfor kan København så ikke?
Hvorfor, har det ikke været muligt for mig, at finde noget tilsvarende i København???

Der må da for pokker være mange nødstedte kreative sjæle i staden også??

Men måske skulle jeg bare være glad for det. For det giver mig en god undskyldning for, at tage til øen lidt oftere end ellers og for mig, er det som at komme hjem hver gang. Jeg savner ellers ikke Odense sådan i hverdagen - København er mit nye hood og jeg har på alle andre fronter fået en del flere muligheder end jeg havde i Odense.

For selvom det langsomme fynske tempo kan være meget lækkert, og særligt set på afstand, er det ikke altid af det gode. Fynsk erhvervslivs syn på døve kan virke middelalderligt til tider, ligesom uddannelsesmulighederne for en humanist som jeg ikke er de allerbedste. Der er ikke den her omstillingsparathed og åbenhed som i den store by.

Men kulturmaskinen har de altså - og den savner jeg big time...

Tag et kig på Kulturmaskinens hjemmeside

Torsdagstur

Det har været en af de der dage...

3½ times gruppesparring og vejledning ifm. BA skrivningen slog fuldstændigt luften ud af ballonen hos mig. Jeg nærmest vaklede mod Nørreport efterfølgende, mens jeg diskuterede med mig selv, hvorvidt jeg egentligt gad tage på Diamanten efter bøger.

Det var en åndsvag diskussion. Hentede jeg ikke bøgerne, så blev de returneret. Det var sidste dag for afhentning, der var ikke noget at gøre, så jeg begav mig afsted og heldigvis var bøgerne det værd, de var lige hvad jeg skulle bruge. Det ved man ikke altid er min erfaring og mange er de gange, hvor jeg har bestilt noget faglitteratur hjem, blot for at se, at enten sproget eller vinklen ikke var det rette for den sammenhæng det skulle indgå i.

Jeg vaklede ud derfra igen efter endt mission. Stod et øjeblik og missede mod solen, denne ellers fantastiske forårsdag. Og så var det at jeg tænkte, at det kun var mig selv der kunne få dagen vendt. Dagen var ikke dårlig, den var bare uoplagt og havde mest lyst til dyne og søvn.

Jeg tog havnebussen. Jeg trådte udenfor ruten. Tog en beslutning om, at okay, så tager vi en lille tur og ser, om ikke dét kan vække sanserne lidt til live igen.

Til Nyhavn og en vaffelis på kajen - uhm. Så blev det godt igen og jeg drog videre med cirkel linien til Nørreport og hjemad. I godt humør og med mere energi.

Her til aften har den ældste og jeg handlet ind sammen. Den helt store tur. Det var skide hyggeligt og vi har også lavet mad sammen, mens tøsen lå på slagbænken og læste den sidste nye vampyrbog som vist er det helt store for de unge p.t.

Afstikkere er gode. Nogel gange kan de være med til at bryde en ellers håbløs rytme og give en modet eller energien tilbage. Jeg har taget mange af den slags afstikkere. Jeg er faktisk ret god til det der, når jeg selv skal sige det.

I skulle tage at prøve en dag. Hvis den er grå og trist, stresset eller tømt. Hvis I mangler et eller andet, så prøv at tage bussen til endestationen, hvis du ved den kører et smukt sted hen, som da jeg tog 66 til operaen, selvom jeg ikke havde noget ærinde derude og chaufføren da også spurgte mig, om ikke jeg skulle af og grinede da jeg fortalte, at jeg bare var på tur.

Du kan også sætte dig ned et sted. Sidde lidt og glo på folk, drikke et godt glas et eller andet og nyde livet omkring dig.

Gå en omvej af og til. Det lønner sig tit er min erfaring. Isen smagte i øvrigt fantastisk. Det var årets første :)

O la la

... Et styk bachelor synopsis (midtvejsopgave) afleveret idag.

I'm almost there...

Det er nu dejligt...

... når dagen flasker sig sådan som man havde forestillet sig den. Det er endnu bedre, når den svinger en bette krølle eller to på halen og man føler sig "opfyldt" (kunne ikke lige finde et bedre udtryk).

Var til første vejledning med gruppen ifm. med bachelorskrivningen. Vi skriver hver vores BA, men vore emner læner sig op ad hinanden, så vi er sat i gruppe sammen. Vi mødes og sparrer og går så også til vejledning sammen. Det skal vi 5 gange i alt udover vore gruppemøder.

Mødet med vejlederen idag var rigtigt positivt. Der er god kemi mellem ham og os og vi fik hver især gode fif og råd med hjem til det videre arbejde. Det er skide lækkert når det fungerer og man forstår hinanden fagligt.

Efter vejldning smuttede jeg med metroen til Christianshavn og rundede min favorit sushi-pusher på torvet - UHM.
Ned i undergrunden igen og videre til KUA, hvor 3 lektioners kommunikationsrådgvning ventede. Men først to timers læsning sammen med studiekammerat. Vi var rørende enige om, at vi sgu savner at være i læsegruppe. Man får vendt tingene på en anden måde, ved at læse sammen som vi gjorde her idag over en spand kaffe.

Kl 17 gik turen hjemad.

Min hjerne arter sig godt og grundigt brugt her til aften, men på en dejlig, dejlig måde.

Jeg kan nu overskue tingene igen. Vejledningen fjernede mine tvivl og gav mig overblikket tilbage og oveni hatten ahr solen skinnet fra den skyfri og gjort mig glad og forårsfri i låget.

Det var satme også på tide.....

Åhhh...

... Hvor jeg dog elsker at have en af teenagerene herhjemme på tomandshånd. Bare sådan helt for mig selv.

Som i går, da jeg og den mellemste smurte nogle herrefede stykker højt belagt og bare nød at sidde og snakke om skole, andres adfærd, smagen af kalkunbacon på leverpostej med stegte champignons. Om man bør spise det bedste sidst eller først (man ku jo risikere at være for mæt inden man nåede det gode). Om den nært forestående konfirmation som afføder en smule nervøsitet. Om vikarer der bare lader en spille kort i timevis og om hvordan man kan komme til at gøre ting i timerne som man egentligt syntes er idiotiske og uhøflige, bare fordi de andre gør og man tager sig selv i at hyle med. og sådan kunne vi blive ved.

Vi fik snakket, på en måde som vi slet ikke når, når de andre er der.

Jeg nyder det helt vildt meget og selvom jeg også glæder mig til at få mit liv tilbage engang når de flytter hjemmefra, så ved jeg også, at jeg kommer til at savne det helt vildt.

Hvordan...

... kommer jeg op på -måske ikke 500 som visse andre, men så bare een da - faste læsere.

Ikke at det er livet om at gøre siger jeg til mig selv. Jeg skriver jo for pokker for at få noget ud for mig selv og ikke for at behage.

Men alligevel - for en kommentar eller to, når man stiller spørgsmål ville nu være rart.

Når jeg ser mig om i blogland får jeg sådan set svaret på spørgsmålet i dette indlæg - hvis jeg vil have faste læsere må jeg enten:

• Opdatere mindst en gang daglig, eller
  
• Skynde mig at hækle/strikke en masse mumitrolde eller andre nuttede tøjdyr, folk kan falde i svime over, eller
  
• Udtrykke mig poetisk med nøjagtigt 100 ord pr indlæg, eller
  
• Hænge min kæreste ud fordi han er en sjuft, eller
  
• Blotlægge en seksuel præference og så ellers malene beskrive hvad den gør ved mig, eller
  
• Fortælle om livet med tre umulige teens og en på 46 der aldrig rigtigt er kommet videre ;)

Tjah - lad os lige gennemgå det igen :

• Jeg orker ikke at opdatere dagligt. Jeg syntes det er fedt der er nogen der har tid til det og som det første de gør, når de kommer hjem, tænder for maskinen og beretter frit fra leveren. Jeg duer ikke til det.

• Jeg er kreativ. ret meget endda. men ikke i en grad der refærdiggør fremvisning på nettet.
  
• Det løber alt for tit løbsk, når jeg forsøger at være poetisk :)
  
• Jeg tør godt blotte mig, men kun i små bidder. Skulle jeg gå hele vejen og give los, ville det ikke være til at stoppe igen og jeg ville alt for let komme til at sige for meget og blotte mere end bare mig selv.
  
• Min kæreste er en sjuft nogle gange, men hvorfor kede folk med den slags?:)
  
• Vi har alle seksuelle præferencer. Jeg har tidligere blogget om mine, men det bliver sgu for personligt for lige netop mig. Jeg løfter gerne en flig nu og da, hvis det ellers passer med emner, men jeg kommer aldrig til at blotlægge mine seksuelle akter og småsyge påfund:)
  
• Livet med teens er umuigt nok, uden at skulle blogge om det osse *G*

Men hvad nu hvis:

Jeg opdaterer, ihvertfald en gang ugentlig og strikker en enkelt mumitrold for derefter at udlodde den i et "give away" flip, efterfuilgt af billeder af nogle nybagte mini muffins med grøn glasur og krymmel og et indlæg med opskriften herinde, så du kan gøre mig kunsten efter og spise dem mens jeg underholder dig med forsøgsvist kontrollerede doser skuffepoesi og som rosinen i pølsenden lover, at du må se min kæreste nøgen i badet en af de kommende dage?

Tror du det ville hjælpe på det?

Jeg har fundet ud af at...

...Jeg rigtigt godt kan lide tynde mennesker.

Jeg mener - hvis man selv er sådan lidt små bred over bagen ikk' , så er det sgu da meget rart at folk ikke ligefrem sætter sig på lårene af en i bussen :)