Jeg skal til at sige farvel...

... min gode ven er syg. Han har leukæmi.
Hele vejen igennem, siden sygdommen for henved 2½ år siden blev opdaget, har prognoserne ellers været gode og her henover nytåret fik han en transplantation.

Det er ikke gået som det skulle. Kræften er der endnu og lægerne har givet ham et par mdr. - det lakker mod enden og han har søgt om plads på hospice.

Jeg har grædt hele dagen. Gik en lang tur og siden i bio for at se en sørgelig film for mig selv, så jeg ku' græde over den.

Siden har jeg skændtes med kæresten, bare for at få lidt mere at hyle ad og i morgen skal jeg sætte mig og være fornuftig og skrive videre på min BA som lige nu faktisk kan rende mig et vist sted...

Jeg aner ikke hvordan jeg skal håndtere det her. Min første reaktion da jeg fik meddelsen om vennens tilstand var at det bare slet ikke er okay i den alder - jeg er slet ikke parat til at sige farvel endnu....