Retro jul

Der er gået totalt meget retro jul i det herhjemme.

Har lavet de fineste "fugle på snor" - hele to af dem med diverse tingeltangel på, udover fuglene og de er blevet rigtigt fine. De tagwer lidt tid at lave, men det er ikke svært og så har jeg sparet de 150 kr. ågerka'lene inde i city tager for dem .

Jeg har også lavet en guirlande med små retro spids flag og med similistene på og træperler og sådan. Den hænger i vinduet herude i hyggekøkkenet, som vi vælger at kalde det, nu begrebet samtalekøkken har fået en negativ klang. Jeg har lavet vedhæng med sjove bånd og købt en lille engel lavet i genbrugsmateriale fra en juicekarton og købt sjove bemalede metal vedhæng fra Mexico, der nu hænger i et ophængsarrangement med klemmer jeg fik af en veninde for år tilbage.

Jeg har da også min engle uro oppe, som jeg har haft læææænge og ungens julemand med vatskæg, lavet som 3 årig i børnehaven er også fremme....

Men det er åbentbart ikke nok - for selv om der er temmeligt meget jul her, har den ældste fortørnet spurgt : "hvad der er galt med kravlenisser"??!

Den har jeg så analyseret lidt på og er nået frem til følgende:

* Jeg er vokset op i et hjem, hvor man gik aldeldes amok i nisser og deslige. Vi kunne knapt komme frem for pynt, nisser og flettede hjerter - jeg får stadig åndenød ved tanken.

* Hvilken naturlov har bestemt, at kun rød, grøn og guld duer i julen?
Hvorfor ikke pink, turkis og alt muligt andet? - jeg vil skide på hvilke farver der er tilladt. Jeg ligger ikke under for julekonservatisme.


Det kan være jeg laver lidt mere af det retro - måske endda en retro nisse til den utaknemlige.
Men der går nogle år, før de mere traditionelle dele kommer op igen og aldrig i samlet flok. Jeg vælger ud hvert år, hvad der skal op af det gamle og hvad der skal tilføjes af nyt.

Hvad gør I andre?

Vi kan altid længes... :)

København

Som fugle, der flyver i natten med dæmpede vingeslag,
mærker jeg dine drømmes flugt mod den unge dag,
og jeg aner dit væsens godhed som en undren, der altid er ny
skønt dit ansigt bestandig skifter min store, levende by.

Hvad drømmer du om, nu da våren har løsnet dit tunge hår?
Er du for ung til at elske en pige på sytten år?
Eller sover du hvid af længsel i aprils urolige nat,
med din mund mod de våde blomster,der er ved dit leje sat?

Selv dine slanke tårne sitrer mod rummets blå.
Månen lyser af af lykke og ved hvad du tænker på.
Elskende trykker sig bange ind mod din lune favn,
og småbørn vågner i mørket og kalder dig sagte ved navn.

Med bløde, puslende lyde slår bølgerne, halvt i drøm,
mod havnens lænkede skibe der længes mod havenes strøm,
og Rådhusurets dybe, klingende klokkespil,
er dit store, bevægede hjerte, der sanser at somren er til.

Du strækker dig træt i det bløde lys mellem nat og dag.
Solen sender sin flamme mod Børsens irgrønne tag,
og Langebro duver i stålet for en bryggerhests søvnige trav,
de krigsglemte skibe vågner og længes mod hav, mod hav.

Også du har en vemod i smilet, men sorg gør dig mere skøn,
i de lyse, nordiske nætter, når bøgen står vild og grøn,
gemmer vi os ved dit hjerte og drømmer dig ung og fri,
så længe din lykke er vores, er ingenting helt forbi.

Tove Ditlevsen
Fra "Lille verden" - 1942

Arrrgh...

Som den absolutte pilfinger jeg er, er jeg "kommet til" på ændre sproget i min blogs betjeningspanel til græsk - Ja du læste rigtigt.

Lige nu er jeg altså nødt til slå oversætteren til, så den oversætter fra græsk til dansk, med et noget spøjst resultat til følge - og jeg kan Næsten høre manden i baggrunden med hans " Og hvad kan man så lære af det"? * G *

Jeg tror det skete fordi jeg tager tilløb til årets sidste kraftpræstation af en opgave, der ganske vist ikke er af de største i mit akademiske skriverliv men skal overståes.

Har bevilliget mig selv en halv fridag her til formiddag og tror altså jeg smutter ind på universitetets læsesal og arbejder bagefter - jeg er nemlig alt for god til overspringshandlinger og det er ikke blevet bedre efter godt 3 år i møllen.

Nu skal det ikke lyde som om jeg ikke nyder det. Jeg nyder i stor stil i har mulighed for at fordybe mig mere og mere i det, der efterhånden tegner "mit felt".
Jo mere jeg læser og skriver indenfor mit område, jo klogere bliver jeg på det og jo flere nye muligheder dukker der op - vinkler jeg ikke tidligere havde tænkt og pointer der kaster lys over detaljer jeg tidligere ikke helt kunne favne.

For mig er det absolut fantastisk at studere - I min alder er det et privilegium.

Dagens sætning...

There is a crack in everything, that's how the light gets in

Cohen.

Mormor remembered

I aften skal jeg holde mormor middag for 12 tøser i anledning af min fødselsdag og ih hvor jeg glæder mig !

Der er dømt retro mad i den helt store stil. Har ovenikøbet lavet research hos min egen mor, for at høre hvad man egentligt spiste og drak dengang mormor var aktiv på selskabsmarkedet.

Vi starter med tarteletter emd høns i asparges - UHM.

Dernæst går vi ombord i en omgang "sorte gryde", en sammenkogt ret med oksekød, hvor der er både snaps og kaffe i. Det smager himmelsk og serveres med kartoffelmos - kartofler jeg skrællede kl sent i aftes, så er var dét da klaret.

Til slut mæsker vi os i en citronfromage. Med flødeskumstoppe forstås.

I snack afdelingen er handlet lidt forskelligt :

Rutebiler :)

Vingummibamser - dem havde min mormor nemlig altid og vi unger elskede dem. Jeg har købt et pænt læs hjem.

Franske kartofler - de ægte og også iflg. min mor de eneste chips man sådan havde dengang.

Har også købt saltstænger, selvom jeg ikke er sikker på de er helt retro ægte.

Min mor fortalte i øvrigt om noget der hedder nonneblod. Et miks af porter øl og citronvand. De sidste var ikke helt lette at finde, da de vist er gået håbløst af mode her i staden. Men Irma havde dem, så jeg har selvfølgelig handlet en røvfuld af dem hjem også.

Vi skal hygge og snakke mormor. Hver skal have en historie om deres mormor med.
Jeg har gode erfaringer med komceptet - sidst jeg holdt noget skulle hver især tage et eller andet der betød noget for dem med og fortælle om det.

Det er en fantastisk mulighed for et indblik i sine venner, som man normalt ikke lige får. Vi lærer nye sider af hinanden at kende og har det sjovt imens.

Husker selv min egen mormor meget tydeligt. Hun var ikke en man sådan kom udenom og ved hendes bisættelse standsede vi da også trafikken flere gange, da vi fulgte rustvognen på vej. Hun var et højrøstet og bramfrit menneske med et stort og varmt hjerte. En selskabelig dame med hang til en snaps i ny og næ og særdeles glad for tarteletter :)

Jo - det skal blive en dejlig aften - min søster kommer også. Hun har andre historier om mormor end mig. Dem glæder jeg mig også til at høre.

Dage/nætter jeg aldrig glemmer vol.1.

Vi var på Sifnos - en lille ø i Kykladerene i det græske øhav.

Min elskede, vores tilsammen 3 møgunger, min veninde og hendes to piger.

Ferien var så småt ved at lakke mod enden, da vi fik den geniale ide at overnatte oppe ved et nedlagt kloster, på toppen af et af de bjerge der omkransede bugten vi boede ved.

Vi lejede en åben jeep med 4 hjuls træk - nødvendigt, da vejen derop var alt andet end normal. Kun ca 1/3 af ruten var asfalteret, resten var grus og sten i skøn forening - nogle af stenene endda temmeligt store.

Der blev handlet proviant. Lidt mad og guf samt rigelige mængder drikkelse, både med og uden alkohol. Derudover tog vi fyrfadslys med til når det blev mørkt, en masse tæpper, soveposer osv.

Vi kørte op i to hold og havde den mest fantastiske aften / nat. Solen var stor, tung go rund, da den druknede i havet og vi kunne se omtrent til verdens ende i det drømmesyn solens sidste stråler efterlod det hele i.

Vi sang sange, masser af sange, spillede kort, snakkede og nød det hele og da ungerne endelig ud på natten faldt til ro, sad vi længe med god vin og hygge i fyrfadenes skær inden også vi lagde os til at sove - så meget det nu lod sig gøre for den favnfuld stjerneskud vi ustandseligtså falde deoppe i det uendelige blå-sorte.

Næste morgen vågende vi alle til solopgangen - " Se nu stiger solen" har aldrig virket mere på sin plads at synge end lige i denne stund.

Jeg var gennemført lykkelig og tænker tit tilbage på denne aften nat.

Plads til alle

Der skal være plads til alle, var overskriften på et indlæg i et af mine sfærer på facebook her til morgen.

Emnet var - blandt andet - burkaer.

Nu er jeg på ingen måde bedste veninde med fru Kjærsgaard.Tværtinod skammer jeg mig jævnligt på hendes vegne over de ting der finder vej over hendes læber. Ligesom jeg er ked af, at indtil flere andre partier, herunder socialdemokratiet, syntes at have taget en, i min optik, uheldig højredrejning her på det sidste.

Men burkaer kan jeg altså ikke klare heller.

Det vender sig helt instinktivt i mig ved synet af en burkaklædt kvinde. Har hun ovenikøbet solbriller og handsker på, som hende jeg så i bussen den anden dag, går det først helt galt og jeg får en ubændig trang til at hive kludende af hende.

Tørklæder kan jeg klare. Ind i mellem syntes jeg endda de er ganske fikse i både farver og måden nogle af dem sætter dem på.

Men altså.....

Jeg bryder mig ikke om, at jeg ikke kan se hvem der gemmer sig derinde bagved.

Jeg bryder mig ikke om tanken, at nogen finder det nødvendigt at belaste, det i forvejen pænt belastede kvindekøn, med et sådan mobilt fængel.

Jeg kan ikke se nogetsomhelst formål med det og jeg undrer mig faktisk i mit stille sind over, hvordan man kan vælge at tage til et land, hvor praksissen i den grad strider med gængs praksis og kvindesyn. Hvorfor??

Men jeg ved ikke om jeg tror på forbud.

Nok mere på oplysning og målrettede indsatser rundt omkring i centrale cirkler, på skolerne og hvor der ellers måtte være lydhørhed.
Jeg hører Naser Khader sige i TV, at debatten
også bølger i indvandrerkredse, hvor det langt fra er alle der syntes om det heller.

Men forbud er nok ikke løsningen - for man kan frygte, at det kun vil betyde yderligere isolation for de kvinder det indvolverer. At de så bliver holdt aldeles hjemme uden kontakt til andre end deres egne nærmeste.

Samme problematik gør sig gældende ift. omskæring af kvinder.

De fleste kan vel blive enige om, at det er en uacceptabel praksis.
Men særligt i lande hvor praksissen er udbredt, vil et forbud kun betyde at de indvolverede går tilbage til anvendelsen af sløve beskidte remedier til gennemførelsen af overgrebet.

Som det er nu, kan man få det foretaget på hospitaler visse steder i eks. Somalia. Dette er nok heller ikke nogen særlig holdbar løsning i det lange løb, men dog bedre end at pigerne dør eller lemlæstes for livet ude i de små samfund, fordi de så selv må gøre det. De holder jo ikke op, fordi kritikerene siger de skal.

Men der er håb.

Somaliske flygtninge i eks. London, hvor der er rigtigt mange af dem, er ved at skifte holdning.
I den yngre generation af somaliske mænd, findes efterhånden rigtigt mange, der hellere vil have en "hel" kvinde.
De påvirkes gradvist af den vestlige tankegang de nu er en del af og de unge kvinder nægter også i stigende grad.

Mere af det samme tak.
* Mere oplysning
* mere dialog / gerne i samarbejde med indvandrerkredse.
* Bedre kendsskab til de kulturelle normer der ligger til grund for de forskellige praksisser hos dem der møder kvinderne (og deres mænd!), så de bliver istand til at forstå og vejlede istedet for at fordømme.

Fordømmelse og forbud alene, har aldrig fået nogen mus ud af deres huller....

Piv piv

Det trækker altså lidt tænder ud at læse så intenst som jeg gør p.t.

Har lige pløjet mig igennem "Kapluna Daughter" af Jean Briggs. En tekst på små 35 sider der handler om hendes feltarbejde blandt eskimoer i det nordlige Canada og hvordan rollen som kvinde og ønsket om at blive "adopteret" ind i en familie under hendes 1½ år deroppe, byder på både glæder og store kriser.

Hamrende interessant - men nu holder jeg altså frokost pause en time eller to inden jeg giver mig i kast med dagens anden tekst.

Bourdieu's "Structure and the Habitus" kunne være en mulighed her. Elsker Bourdieu :)

Reading and sweating....

Så er der ikke flere fridage at tage af, hvis jeg skal være klar d. 26.

Det tog mig 5 stive klokketimer at gennemgå Harald Eidheims "When Ethnic Identity is a Social Stigma" og lave tilhørende (og brugbare) noter.

Så mangler jeg kun lige 12 tekster mere ;)

Men den var spændende, det hjalp.

Jeg snupper måske lige een mere i aften.... hmmmm.... måske Marshall Bermans "All that is Solid Melts into Air" - lidt Marx på sengekanten... den har en lyrisk tone jeg umiddelbart syntes om og som lover for en NOGET lettere gennemgang end dagens første akt.

on/off

Læste en blog her til morgen. Har nemlig bevilliget mig selv en fridag skal jeg sige jer. Var til eksamen igår og skal til en bette en den 26. igen, hvilket minder mig om at jeg aldrig nogensinde mere i løbet af dette studie udsætter eksaminer igen. Det er, som min kloge bankdame engang sagde til mig, som at pisse i bukserne en kold vinter dag - dejligt lunt i omtrent 5 sekunder;)

Nå men, det var bloggen jeg var igang med. Den handlede om, hvordan knappen pludselig kan smutte på off, selvom den har været rødglødende on kort forinden.

Da jeg endnu havde mine fusser solidt plantet i den fynske muld, var jeg på et tidspunkt aldeles forgabt i en Københavnsk gut.

Han var voksen, fræk og alt muligt andet dejligt.
En nat, da vi sad på msn og snakkede, mens min gode veninde var der, inviterede vi ham helt spontant over og søreme om ikke han satte sig i bilen og kørte afsted, med ankomst små 2 timer senere.

Den blev en herlig nat, mellem os alle tre. Dampende hed sex i den absolut blide ende. En nat, der på mange måder bandt os to veninder tættere sammen.

Det samme var desværre ikke tilfældet med ham og mig.

Da morgenen oprandt var mine følelser for ham på forunderlig vis forduftet.
Kun irritation var tilbage og jeg kunne næsten ikke få ham hurtigt nok ud af vagten igen.

Fra tid til anden har jeg tænkt på ham og på, hvad der egentligt skete....

Var han for nem? Var det fordi jeg blev den styrende? Var det fordi, jeg i grunden ikke rigtigt havde lyst til at vi skulle være tre, fordi han med al for stor iver hoppede på min veninde også?
Eller var det en kombi af det hele?

Shit happens. Følelser dør nogle gange uden at vi rigtigt ved hvorfor. Når jeg tænker efter var der masser af god sex, men vi talte sjældent rigtigt sammen. Altså på et niveau, hvor man følte sig mødt intellektuelt. Måske det var det, blandet med det andet.

Kom til at tænke på ham idag, da jeg læste den anden blog.

Fresh and new

Lukkede min gamle blog for noget siden.

Kunne bare ikke rigtigt genkende mig selv i den - den var kommet til at handle om for meget negativt ifb. vores liv med en anden på sidelinien.

Dette forhold er imidlertid slut nu og dermed måtte bemeldte blog også lade livet.

Denne skal KUN handle om MIG.

Jeg skriver når jeg har lyst/har noget på hjerte. Der kan godt gå uger imellem. Men det er vel også okay - vi skriver jo heller ikke breve til vore kære hver dag bare for at skrive et eller andet.