Mundlam til en forandring...

Normalt er jeg ikke specielt mundlam. Det får jeg tit at vide også - at jeg er et direkte og bramfrit menneske. Sådan en der beder folk der breder sig over 2 sæder i fyldte tog om at begrænse sig lidt og den slags.

Men idag blev jeg sgu mundlam.

Jeg stod udenfor H&M på strøget og ventede på, at min veninde skulle blive færdig med at lænse sin konto da 3 kvinder jeg vil skyde til at være mor og døtre passerede mig og den ene af tøserne i omtrent samme øjeblik smed en tom dåse Somersby fra sig på gaden og fortsatte. Jeg hørte mig selv sige "hey, hvad skete der lige???". Hun vendte sig og stirrede på mig, hviskede et eller andet til sin mor, der trak på skuldrene og så skred madammerne ellers videre...

Om jeg fatter hvad der foregår oppe i hovedet på de mennesker, ligesom jeg heller ikke fatter pointen med det bjerg af skodder der ligger og hygger sig langs sporene på hovedbanen - prøv at kig næste gang du er derinde, det er sgu ikke småting der ligger dernede. Og det er jo ikke fordi skraldespanden ikke er opfundet vel?

Nogen burde fortælle dem om alle de dejlige legepladser man kunne fikse til byens unger og andre skønne ting man kunne få for de penge det koster kommunekassen og andre pengekasser at rydde op efter alle svinene her til lands.

Hver gang der skal ryddes op efter såkaldte tags, malet af ubesindige rødder hvis forældre ikke har evnet at opdrage en smule på dem, eller samles dåser op efter ligeglade tøser og deres mødre og...you name it... så koster det et eller andet og de penge bliver taget fra noget andet der kunne være rart og godt for rigtigt mange, for ikke at nævne hvordan miljøet har det med den slags.

Jeg blev sgu mundlam idag og der kommer til at gå lidt tid før jeg glemmer episoden...

Food is a state of mind

Endelig har jeg fundet noget der fungerer for mig og det har fået mig til at tænke...

Jeg trænger til at tabe mig et par kilo, men har ikke før fornylig fundet metoden som JEG syntes passede MIG og det tror jeg er vældig vigtigt for at projektet lykkes.

Og så tror jeg det er væsentligt, at man tænker mad ind på en anden måde - på et andet plan...

Jeg gider ikke kure. Jeg syntes kure er kedelige, demotiverende og ødelæggende, fordi det jo ikke er sådan det skal være i længden - på et tidspunkt skal man tilbage til normal kost og erfaringen viser, at ret mange tager det tabte eller mere på igen.

Jeg tror mere på kostbevidsthed og kostomlægninger med små justeringer der virker.

Som f.eks. at fjerne/minimere kulhydrat indtaget til et minimum og skrotte de hvide kulhydrater helt (pasta, ris, kartofler, hvidt brød osv) og det har jeg så forsøgt mig med, da flere veninder melder om succes med denne metode.

Det har været overraskende nemt. Det er ganske få ting jeg har elimineret fra min kost - resten er der stadig. I moderate mængder ganske vist, hvad angår de mere tunge sager, men de er der og allerede her 2 uger efter kan jeg både se det på vægten, mærke det på humøret og energibarometeret. Det batter sgu og har ændret mit syn på mad ganske radikalt...

Mad er nemlig en sindstilstand for mig og jeg har et fint eksempel:

Vi har været til barnedåb i dag. Det var med brunch på et hipt sted - altså en brunch der virkeligt ville noget. Der var salat (2 slags), stegte tomater, varmrøget laks, pølser, bacon, røræg, pate, ost i alskens varianter, pålæg, youghurt, pandekager m. sirup, stegte champignons med hvidløg og bønner, 3 forsk. slags brød, croisanter, basser og sådan og det eneste jeg IKKE kunne få af den var pandekagerne og det hvide brød samt basserne + croisanterne.

Jeg spiste to moderate portioner , skrottede baconet for at kunne få en pølse mere og drak æblejuice istedet for appelsin juice og var dejligt mæt uden den sædvanlige oppustethed. Jeg havde valgt cyklen istedet for at køre med familien, da der ikke var langt og selvom jeg da kiggede på pandekagerne men jeg havde ikke lyst at ødelægge det og da der jo var så meget andet jeg kunne gå ombord i, betød det heller ikke noget.

Havde jeg nu været på en eller anden åndsvag kur hvor man intet må, havde oplevelsen været en anden - jeg gider ikke pine mig selv med den slags. Vil meget hellere ind og ændre på enkelte mekanismer der er til at overskue og så lade dem være fundamentet for en ny måde at tænke mad på.

Det er ikke sådan at jeg ALDRIG må få pasta igen, men her de første mdr. vil jeg lade være så det lagrer sig i min bevidsthed at jeg skal passe på dem og kun spise den slags i absolut moderate mængder - og så dyrker jeg motion også.

Mad er en sindstilstand - vil man ned i vægt og finde harmonien i kroppen må man ind og tænke sine madvaner om - enkelte gode ændringer der funker for en resten af livet.

Omegametoden kan studeres nærmere ved at købe/låne denne bog: