Retro jul

Der er gået totalt meget retro jul i det herhjemme.

Har lavet de fineste "fugle på snor" - hele to af dem med diverse tingeltangel på, udover fuglene og de er blevet rigtigt fine. De tagwer lidt tid at lave, men det er ikke svært og så har jeg sparet de 150 kr. ågerka'lene inde i city tager for dem .

Jeg har også lavet en guirlande med små retro spids flag og med similistene på og træperler og sådan. Den hænger i vinduet herude i hyggekøkkenet, som vi vælger at kalde det, nu begrebet samtalekøkken har fået en negativ klang. Jeg har lavet vedhæng med sjove bånd og købt en lille engel lavet i genbrugsmateriale fra en juicekarton og købt sjove bemalede metal vedhæng fra Mexico, der nu hænger i et ophængsarrangement med klemmer jeg fik af en veninde for år tilbage.

Jeg har da også min engle uro oppe, som jeg har haft læææænge og ungens julemand med vatskæg, lavet som 3 årig i børnehaven er også fremme....

Men det er åbentbart ikke nok - for selv om der er temmeligt meget jul her, har den ældste fortørnet spurgt : "hvad der er galt med kravlenisser"??!

Den har jeg så analyseret lidt på og er nået frem til følgende:

* Jeg er vokset op i et hjem, hvor man gik aldeldes amok i nisser og deslige. Vi kunne knapt komme frem for pynt, nisser og flettede hjerter - jeg får stadig åndenød ved tanken.

* Hvilken naturlov har bestemt, at kun rød, grøn og guld duer i julen?
Hvorfor ikke pink, turkis og alt muligt andet? - jeg vil skide på hvilke farver der er tilladt. Jeg ligger ikke under for julekonservatisme.


Det kan være jeg laver lidt mere af det retro - måske endda en retro nisse til den utaknemlige.
Men der går nogle år, før de mere traditionelle dele kommer op igen og aldrig i samlet flok. Jeg vælger ud hvert år, hvad der skal op af det gamle og hvad der skal tilføjes af nyt.

Hvad gør I andre?

Vi kan altid længes... :)

København

Som fugle, der flyver i natten med dæmpede vingeslag,
mærker jeg dine drømmes flugt mod den unge dag,
og jeg aner dit væsens godhed som en undren, der altid er ny
skønt dit ansigt bestandig skifter min store, levende by.

Hvad drømmer du om, nu da våren har løsnet dit tunge hår?
Er du for ung til at elske en pige på sytten år?
Eller sover du hvid af længsel i aprils urolige nat,
med din mund mod de våde blomster,der er ved dit leje sat?

Selv dine slanke tårne sitrer mod rummets blå.
Månen lyser af af lykke og ved hvad du tænker på.
Elskende trykker sig bange ind mod din lune favn,
og småbørn vågner i mørket og kalder dig sagte ved navn.

Med bløde, puslende lyde slår bølgerne, halvt i drøm,
mod havnens lænkede skibe der længes mod havenes strøm,
og Rådhusurets dybe, klingende klokkespil,
er dit store, bevægede hjerte, der sanser at somren er til.

Du strækker dig træt i det bløde lys mellem nat og dag.
Solen sender sin flamme mod Børsens irgrønne tag,
og Langebro duver i stålet for en bryggerhests søvnige trav,
de krigsglemte skibe vågner og længes mod hav, mod hav.

Også du har en vemod i smilet, men sorg gør dig mere skøn,
i de lyse, nordiske nætter, når bøgen står vild og grøn,
gemmer vi os ved dit hjerte og drømmer dig ung og fri,
så længe din lykke er vores, er ingenting helt forbi.

Tove Ditlevsen
Fra "Lille verden" - 1942