fredag den 12. marts 2010

Åhhh...

... Hvor jeg dog elsker at have en af teenagerene herhjemme på tomandshånd. Bare sådan helt for mig selv.

Som i går, da jeg og den mellemste smurte nogle herrefede stykker højt belagt og bare nød at sidde og snakke om skole, andres adfærd, smagen af kalkunbacon på leverpostej med stegte champignons. Om man bør spise det bedste sidst eller først (man ku jo risikere at være for mæt inden man nåede det gode). Om den nært forestående konfirmation som afføder en smule nervøsitet. Om vikarer der bare lader en spille kort i timevis og om hvordan man kan komme til at gøre ting i timerne som man egentligt syntes er idiotiske og uhøflige, bare fordi de andre gør og man tager sig selv i at hyle med. og sådan kunne vi blive ved.

Vi fik snakket, på en måde som vi slet ikke når, når de andre er der.

Jeg nyder det helt vildt meget og selvom jeg også glæder mig til at få mit liv tilbage engang når de flytter hjemmefra, så ved jeg også, at jeg kommer til at savne det helt vildt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar