Der er nu noget særligt...

... over en tur til Odense.

Her tilbragt 20 år af mit voksenliv her og jeg vil nok altid være forbundet med byen, selvom hovedstadens puls har fanget mig og jeg næppe flytter tilbage.

Her bor jeg på "Czez Marianne", der laver avocadosuppe med kylling og aldrig siger nej til et glas kølig riesling ved aftentide, mens snakken går og livet vendes.

Byen er ligeledes indehaver af vel nok landets bedste kultur og brugerhus med et utal af kreative værksteder - rent slaraffenland for en som mig og kun i en bloks afstand fra hvor jeg logerer.

Idag skal jeg således op og sy min lilla bluse med flagermusærmer, til fodbehandling med det hele i en pause og siden ud og spise sushi med Marianne.

Ungerne spurgte, inden jeg skred af, hvem der så skulle lave mad til dem. Deres tilstro til mandens kulinariske evner kan ligge på et meget lille sted og jeg tvivler da også på, at de får avocadosuppe lavet fra grunden. Men mon ikke de overlever det par dage der er tale om :)

Mor her er ihvertfald nær tilstanden "lykkelig" og rigtigt glad for manden, som bare smilene sagde " helt fint skat, hyg dig"