Hvordan...

... kommer jeg op på -måske ikke 500 som visse andre, men så bare een da - faste læsere.

Ikke at det er livet om at gøre siger jeg til mig selv. Jeg skriver jo for pokker for at få noget ud for mig selv og ikke for at behage.

Men alligevel - for en kommentar eller to, når man stiller spørgsmål ville nu være rart.

Når jeg ser mig om i blogland får jeg sådan set svaret på spørgsmålet i dette indlæg - hvis jeg vil have faste læsere må jeg enten:

• Opdatere mindst en gang daglig, eller
  
• Skynde mig at hækle/strikke en masse mumitrolde eller andre nuttede tøjdyr, folk kan falde i svime over, eller
  
• Udtrykke mig poetisk med nøjagtigt 100 ord pr indlæg, eller
  
• Hænge min kæreste ud fordi han er en sjuft, eller
  
• Blotlægge en seksuel præference og så ellers malene beskrive hvad den gør ved mig, eller
  
• Fortælle om livet med tre umulige teens og en på 46 der aldrig rigtigt er kommet videre ;)

Tjah - lad os lige gennemgå det igen :

• Jeg orker ikke at opdatere dagligt. Jeg syntes det er fedt der er nogen der har tid til det og som det første de gør, når de kommer hjem, tænder for maskinen og beretter frit fra leveren. Jeg duer ikke til det.

• Jeg er kreativ. ret meget endda. men ikke i en grad der refærdiggør fremvisning på nettet.
  
• Det løber alt for tit løbsk, når jeg forsøger at være poetisk :)
  
• Jeg tør godt blotte mig, men kun i små bidder. Skulle jeg gå hele vejen og give los, ville det ikke være til at stoppe igen og jeg ville alt for let komme til at sige for meget og blotte mere end bare mig selv.
  
• Min kæreste er en sjuft nogle gange, men hvorfor kede folk med den slags?:)
  
• Vi har alle seksuelle præferencer. Jeg har tidligere blogget om mine, men det bliver sgu for personligt for lige netop mig. Jeg løfter gerne en flig nu og da, hvis det ellers passer med emner, men jeg kommer aldrig til at blotlægge mine seksuelle akter og småsyge påfund:)
  
• Livet med teens er umuigt nok, uden at skulle blogge om det osse *G*

Men hvad nu hvis:

Jeg opdaterer, ihvertfald en gang ugentlig og strikker en enkelt mumitrold for derefter at udlodde den i et "give away" flip, efterfuilgt af billeder af nogle nybagte mini muffins med grøn glasur og krymmel og et indlæg med opskriften herinde, så du kan gøre mig kunsten efter og spise dem mens jeg underholder dig med forsøgsvist kontrollerede doser skuffepoesi og som rosinen i pølsenden lover, at du må se min kæreste nøgen i badet en af de kommende dage?

Tror du det ville hjælpe på det?