onsdag den 18. august 2010

Her der og alle vegne...

Jeg kom spankulerende ned ad Nørrebrogade her idag.
Foran mig gik to piger som jeg vil skyde til at have været sidst i 20'erne.

De var hippe. Sidste nye skrig - total stilbevidsthed og et vovemod der lænede sig ømt op af det punkede.

Frisurerne viste også, at de bestemt ikke lod frisøren bestemme farten, men selv vidste præcist hvordan den skulle klippes. Begge frisurer passede selvfølgeligt bare totalt til outfittet.

Wow, tænkte jeg. Seje tøser....

Så hev den ene af dem en lille stak blade op af sin tjekkede taske og viste dem til en af de andre forbipasserende og her skulle jeg altså lige bruge 2 sekunder til at finde en grimasse der kunne passe, for "Vagttårnet"og "Vågn Op" havde jeg alligevel ikke forestillet mig i dette selskab !

Men okay - hvorfor egentligt ikke?!

De har sikkert tænkt at det var en ganske udmærket måde at fange folks opmærksomhed på, fange dem på det forkerte ben og så HAPS!

Om de havde bid i dette tilfælde nåede jeg ikke at se, men min opmærksomhed fangede de sgu på både den ene og anden måde - De griber om sig, de vidner gør de....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar